Den færøske festdragt til såvel mænd som kvinder er relativt ny, i det den er opstået for henved 100 år siden, og den rummer både gamle og nye elementer. Eksempelvis har mændenes knæbukser aner tilbage til 1700-årene, hvorimod kvindeskørterne er syet med dybe læg i et slankende snit, der godt kan give mindelser om moden fra forrige århundredskifte.

Den færøske dragt består af et "fast skema" inden for hvilket der findes en mængde variationer, og man vil da næppe møde to ens dragter. Ligeledes er denne dragt også underlagt moden, eksempelvis var skørtelængden kortere for 40 år siden, end den er i dag.

De færøske klæder appellerer til både unge og gamle, og det er populært at sy dragter i aftenskolen. Ligeledes væves der mange forklæder og tørklæder på væveholdene. I disse år væves forklæderne med rosengangsborter i fint kamgarn - lidt ældre forklæder kan være vævet med munkebælte eller dal-drejl, evt. i fin bomuld eller silkelin. Man komponerer selv mønsteret til sit forklæde - måske ved at bruge et ældre forklæde som forlæg eller inspiration.

Set med danske øjne er det usædvanligt: Nye folkedragter plejer at være tro kopier, men på Færøerne møder man en levende tradition, som den enkelte selv er medskaber af.