Der kom et brev fra Dannevirke ...

... byen Dannevirke!

Det var nu lidt mystisk, for Dannevirke(Danevirke) er vel et fæstningsværk vest for byen Slesvig …

Der skulle være 125 års jubilæum i byen Dannevirke, og nu stod man og skulle lave lidt dansk folkedans; men kunne ikke lige hitte nogle dragtmodeller. Den tyske ambassade kunne ikke hjælpe, så derfor kom brevet til os via Folkedans på Nettet.

Efter lidt tankevirksomhed derhjemme blev vi enige om, at vi da vist havde set et billede af “En pige fra Dannevirke”.

Billedet blev fundet frem, skannet og sendt med elektronisk post til byen Dannevirke.

Desværre, må man nok sige, havde de ikke ventet et svar – så der var allerede indkøbt 80 meter sort stof og noget hvidt, som skulle bruges til smalle forklæder – unægtelig noget andet end det, F C Lund malede i 1850–erne.

Byen Dannevirke ligger i New Zealand.

Vibeke og Frits Lilbæk  

Dannevirke Pige

Dannevirke dansegruppen
 
Dannevirke dansegruppen i 1997


<- tilbage ...